Det britiske olieselskab BP mener nu at kunne stoppe den massive olieforurening ud for USA's sydkyst inden 27. juli. Det skriver avisen Wall Street Journal.
Tidligere var det oliegigantens mål at få standset udslippet i Den Mexicanske Golf i midten af august. Men nu ser det altså ud til, at det måske vil lykkes tidligere.
- I en perfekt verden uden afbrydelser, er det muligt, at vi kan stoppe den ødelagte brønd mellem 20. og 27. juli, siger lederen af BP's oprydningsarbejde, Bob Dudley.
Han understreger dog, at den tidligere frist også vil afhænge af orkansæsonen, som netop har sendt den første tropiske storm ind over Den Mexicanske Golf.
Ifølge Wall Street Journal er udmeldingen fra BP formentlig et forsøg på at overbevise sine investorer om, at selskabets enorme udgifter i forbindelse med oprydningsarbejdet hurtigst muligt vil komme under kontrol.
Værdien af BP's aktier er halveret, efter at selskabets boreplatform Deepwater Horizon eksploderede i april og hver dag siden har sendt knap 10 millioner liter tyk råolie ud i havet.
BP arbejder på at få etableret en såkaldt aflastningsbrønd ved siden af det ødelagte borehul, hvilket formentlig vil kunne stoppe olieforureningen, som er den største miljøkatastrofe i USA's historie.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker