Olieselskabet BP har øget mængden af olie som en såkaldt "hætte" opsamler fra den defekte oliebrønd på bunden af Den Mexicanske Golf.
Fra midnat mandag og frem til tirsdag middag opsamlede BP's nødanordning 7850 tønder olie. Dermed kan selskabet opsamle 15.700 tønder i døgnet, hvis niveauet fastholdes.
Mandag lykkedes det BP at opsamle 14.800 tønder olie, hvilket er den hidtil største mængde af det klistrede materiale, som selskabet har været i stand til at indfange.
- De fortsætter med at optimere produktionen, siger Thad Allen, chefen for den amerikanske kystvagt.
Over fire dage har BP været i stand til at opsamle 51.000 tønder olie. Eksperter mener, at oliebrønden spyr mellem 12.000 og 19.000 tønder ud om dagen. Enkelte anslag lyder på op imod 25.000 tønder.
En særligt boringsskib opsamler olie fra hætten som så lagres i skibets tank, der har en lagringskapacitet på 130.000 tønder.
Skibet kan maksimalt opsamle 15.000 tønder i døgnet, men chefen for kystvagten siger, at der arbejdes på at opbygge større kapacitet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker