BP og dets partnere traf en række beslutninger om besparelser, hvilket var en medvirkende årsag til den katastrofale olieforurening i Den Mexicanske Golf sidste sommer, oplyser en særlig undersøgelseskommission i Det Hvide Hus.
I den endelige rapport om den største olieforurening i farvandet omkring USA, skriver kommissionen, at BP og dets samarbejdspartnere manglede et sikkerhedssystem.
- Uanset om det var formålstjenligt eller ej, så var der mange økonomiske og tidsmæssige besparelser ved de beslutninger, der blev truffet af BP, Halliburton og Transocean, som svækkede sikkerheden på oliebrønden Macondo, hedder det i rapporten.
Kommissionen, der blev nedsat af præsident Barack Obama under forureningskatastrofen, er det første offentlige organ, som har taget stilling til forureningens årsager. Kommissionen har ikke bemyndigelse til at pålægge olieselskaberne bøder eller andre sanktioner.
Den ødelagte oliebrønd, som lækkede knap fem millioner tønder olie ud i Den Mexicanske Golf, blev først lukket fem måneder efter den fatale eksplosion. /ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde