Brand i en bus koster 42 mennesker livet
42 mennesker mistede livet, da en voldsom brand hærgede en bus på en motorvej 500 kilometer fra Harare. Årsagen til ulykken er endnu ukendt. Foto: str/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
str/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Ulykken skete torsdag, men fredag kan lokale myndigheder bekræfte, at 42 mennesker har mistet livet.
En voldsom brand om bord på en bus i Zimbabwe torsdag har kostet 42 livet og efterladt mange sårede. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Ulykken skete sent torsdag på en motorvej i Gwanda-distriktet, cirka 500 kilometer fra hovedstaden Harare nær den sydafrikanske grænse.
Bussen var efter sigende på vej fra grænsen til hovedstaden og var på ulykkestidspunktet ved byen Bulawayo.
Politiet i Zimbabwe har ikke oplyst yderligere detaljer om ulykken, og man har endnu ikke en klar idé om, hvad årsagen til ulykken er.
Både det lokale medie The Herald og Røde Kors i Zimbabwe har publiceret billeder fra ulykkesstedet, og her ses bussen fuldstændig udbrændt.
Førstnævnte citerer dog redningsfolk på sociale medier, der "mistænker en eksplosion i en benzindunk, der tilhørte en af passagererne".
Det er dog ikke bekræftet fra officielt hold.
Større trafikulykker er ikke et sjældent syn i Zimbabwe, særligt på grund af dårlige veje og generel forsømmelse med vedligehold.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at på bare et år har der været en række større busulykker i landet.
Så sent som i sidste uge døde 47 mennesker, da to busser kolliderede på vejen mellem Harare og byen Rusape.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker