Brand i kinesisk kulmine koster mindst 21 livet
For anden gang denne måned er Kina blevet ramt af en stor dødsulykke i en kulmine.
Kina er endnu engang blevet ramt af en stor dødsulykke i en af landets mange kulminer. Lørdag er mindst 21 minearbejdere omkommet, da der udbrød brand i en kulmine i provinsen Heilongjiang i den nordøstlige del af landet tæt ved grænsen til Rusland.
Det oplyser lokale myndigheder ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.
Branden opstod lige før middagstid lørdag. Minen, der ligger i byen Jixi, er statsejet. Redningsarbejdet er fortsat i gang.
Det er den anden af den slags ulykker denne måned. 4. november blev ti minearbejdere fanget i en skakt i en kulmine i Jiangxi-provinsen efter en gaseksplosion. Skakten styrtede sammen og samtlige ti omkom.
Efterforskningen af ulykken afslørede, at minens sikkerhedsgodkendelse var udløbet i januar, men ejeren havde ignoreret advarsler fra lokalregeringen om at indstille arbejdet. Ejeren er nu fængslet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde