Brand i Myanmar: 13 skolebørn kvalt af røg i sovesal
Foto: Soe Zeya Tun /Scanpix
Soe Zeya Tun /Scanpix
13 børn meldes omkommet i en voldsom brand, der natten til tirsdag ramte en muslimsk skole i Myanmars største by.
De dræbte børn, som alle er drenge, døde af kvælning i en sovesal på skolen, der ligger ved siden af en moské i en central, multietnisk del af Yangon.
- I alt 13 drenge er blevet dræbt i branden, som er forårsaget af en overophedet transformer. De døde af kvælning, efter at have inhaleret for meget røg, fortæller en brandmand til nyhedsbureauet Reuters.
Netop fejl i elektriske installationer er en hyppig årsag til brande i Yangon. Men brandårsagen er dog endnu ikke officielt bekræftet og skal nu undersøges nærmere.
Branden finder sted på et tidspunkt, hvor der er øgede spændinger mellem buddhister og muslimer i det sydøstasiatiske land.
Ifølge naboer og vidner lader det til, at dørene til sovesalen var låst på grund af sikkerhedsbekymringer efter uroen i den senere tid, der har kostet mindst 43 mennesker livet i antimuslimske voldsepisoder.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at en vred folkemængde har samlet sig ved skolen og krævet svar fra myndighederne på, hvad der egentligt er sket, og hvordan branden kunne opstå.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker