Brand i Shanghai-højhus

En voldsom brand rasede mandag i store dele af en 28-etagers bygning i Shanghai og dræbte mindst otte personer, mens op mod 100 blev kvæstet.

Branden lagde en stor tyk røgsky ud over mange af de tæt befolkede kvarterer i Kinas største by og handelsmæssige centrum.

Myndighederne oplyste om antallet af dræbte og sårede på et pressemøde, efter at brandfolk havde bekæmpet flammerne i tre timer. Nogle af beboerne i den brændende bygning flygtede ud på et bambusstillads, der omgav højhuset. En helikopter firede en enkelt brandmand ned på taget.

Brandvæsnet siger, at over 10 slukningskøretøjer deltog i kampen mod flammerne.

/ritzau/AFP

Mindst otte omkommet ved brand i 28-etagers bygning i den kinesiske storby Shanghai.

Offentliggjort Sidst opdateret