Brand i sydkoreansk indkøbscenter koster fire personer livet
Fire personer er omkommet i en brand i et indkøbscenter i Sydkorea. Flere er såret, skriver nyhedsbureauet AFP. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Fire er døde og 47 såret i en brand i et indkøbscenter syd for Seoul. Politiet mistænker en svejsebrænder.
Fire mennesker har mistet livet i en brand i et indkøbscenter i Sydkorea. 47 andre er kvæstet.
Det oplyser lokale myndigheder søndag.
Branden opstod i et legeområde for børn i indkøbscentret i byen Dongtan syd for hovedstaden, Seoul.
Politiet har mistanke om, at det var gnisterne fra en svejsebrænder, der startede branden. Dette er dog endnu ikke bekræftet.
To af de dræbte var håndværkere. En tredje var ansat i centret, mens det fjerde dødsoffer var en handlende.
De fleste af de tilskadekomne lider af røgforgiftning, oplyser myndighederne.
I Sydkorea har man før oplevet, at svejseapparater har startet ildebrande.
I december 2008 kostede en brand i en lagerbygning i de østlige by Icheon otte mennesker livet, mens ni blev dræbt og 60 kvæstet i en brand i et indkøbscenter ved en busterminal i Koyang nord for Seoul.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned