Brand raserer bibliotek med kostbare bøger i Moskva
Her raser branden endnu på biblioteket i videnskabernes akademi i Moskva. Skaderne er omfattende. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
En brand i et bibliotek med uerstattelige bøger og dokumenter i Moskva har forårsaget store ødelæggelser.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Omkring 15 procent af alle bøgerne på et vigtigt bibliotek i Ruslands hovedstad, Moskva, er gået tabt under en brand.
Det siger Vladimir Fortov, præsident for biblioteket, ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass.
Det er bygningen, der huser hovedbiblioteket under Institut for Forskning Information om Social Videnskab, kaldet Inion, der er brændt.
Branden brød ud omkring midnat og fortsatte til lørdag morgen.
Den britiske avis The Independent skriver, at biblioteket havde over 14 millioner bøger og historiske dokumenter.
Annonce
Blandt andet husede Inion den største samling af litteratur på slavisk i Rusland.
Det blev grundlagt tilbage i 1918 og opbevarede dokumenter fra blandt andet Folkeforbundet, der var forløber for FN, fra Unesco samt parlamentariske papirer og statspapirer helt tilbage fra 1789.
Vladimir Fortov siger ifølge Itar-Tass, at nogle af de beskadigede dokumenter måske kan restaureres.
En politikilde siger ifølge Independent til nyhedsbureauet RIA Novosti, at det ser ud til at være en kortslutning, der udløste branden.
Her raser branden endnu på biblioteket i videnskabernes akademi i Moskva. Skaderne er omfattende. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker