Brandbil kører dødsoffer over efter flyulykke
En af de to teenagepiger, som blev dræbt under flyulykken i San Franciscos lufthavn, blev kørt over af en brandbil på stedet. Det er dog usikkert, om hun stadig var i live, da hun blev ramt.
- Passageren lå under det brandhæmmende skum, og da brandbilen flyttede sig for nedkæmpe flammerne om bord på flyskroget, blev passageren opdaget i brandbilens dækspor, siger Albie Esparza, talsmand for politiet i San Francisco.
En obduktionen af den kinesiske teenager skal fastslå, om hun blev dræbt af køretøjet eller under flystyrtet.
Boeing 777-flyet med over 300 mennesker om bord forulykkede lørdag i den amerikanske storby, da det kom fra Seoul i Sydkorea.
Flyet mistede både halen, understellet og den ene vinge, da det ramte landingsbanen. Dele af flyet blev brændt væk.
To kinesiske teenagepiger døde umiddelbart efter ulykken, mens et tredje kinesisk offer - et barn - mistede livet fredag. Over 180 mennesker blev kvæstet i ulykken.
Årsagen til flystyrtet er endnu uvis, men ifølge de foreløbige undersøgelser landede flyet med alt for lav hastighed.
Piloten i cockpittet var under oplæring, og ifølge hans arbejdsgiver Asiana Airlines var han halvvejs gennem sin undervisning. Han havde dog erfaring med at flyve til San Francisco - men om bord på et Boeing 747.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde