Brandkatastrofe på karaokebar i Indonesien

Mindst 20 mennesker er omkommet i forbindelse med en brand i en forretningskvarter i Medan i Indonesiens Nordsumatra-provins, oplyser lokalt politi.

- 20 mennesker er døde under en brand i en karaokebar i Medan. De blev fanget i bygningen, siger den lokale politichef, Badrodin Haiti.

Han siger, at dødstallet meget vel kan stige, da der fortsat er et mørkt og røgfyldt lokale, der mangler at blive gennemsøgt.

- Branden opstod klokken 20.30 i karaokebaren på anden sal af en fem-etagers bygning. Branden var nedkæmpet en time senere, siger politichefen.

/ritzau/AFP

Mindst 20 er omkommet i forbindelse med en brand på en karaokebar i Indonesien.

Offentliggjort Sidst opdateret