Situationen er tidligt fredag morgen fortsat kritisk for hurtigruteskibet Nordlys, som ligger til kaj med kraftig slagside i den norske by Ålesund.
Den faretruende krængning kommer efter en brand på det nu evakuerede passagerskib, der tager vand ind flere steder.
Færgebranden har kostet to mennesker livet, mens 12 personer er bragt til behandling for røg- og brandkvæstelser på Ålesund sygehus.
Skibet krænger nu med 18,1 grader, og situationen regnes normalt som "meget kritisk" ved 20 grader, oplyser brandchefen i Ålesund, Geir Thorsen.
Det lader dog til, at skibet er ved at stabilisere sig, viser måleudstyr.
Politiets indsatsleder siger dog, at faren for kæntring endnu ikke er drevet over.
Koncernchef på Hurtigruten, Olav Fjell, er "forsigtig optimist", men understreger, at det fortsat kan gå galt.
Hvis skibet skulle kæntre, regner politiet med, at det kan tage én time, før skibet går ned.
Ifølge den danske ambassade i Oslo var der to danske passagerer om bord, og de meldes uskadte.
- De er i god behold og er returneret med fly til deres hjem i Danmark, oplyser ambassadør Hugo Østergaard-Andersen.
Alt mandskab om bord er evakueret fra skibet, og tre redningsfolk er under arbejdet på færgen skadet af røg og er sendt på hospitalet.
- Det vigtigste er, at passagererne er i sikkerhed, siger direktøren for Hurtigruten, Olav Fjell.
De to omkomne var besætningsmedlemmer på Nordlys, der er en af Hurtigrutens populære færger. Hurtigruten sejler fortrinsvis turister op og ned langs Norges vestkyst.
Der var 207 passagerer og 55 besætningsmedlemmer om bord på Nordlys, da der udbrød brand og stærk røgudvikling.
Ålesund ligger godt 200 kilometer nord for Bergen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker