Brandsyn erklærede facader brandfarlige før Grenfell-brand
Den britiske regerings udpegede brandtilsyn rapporterede i 2016, at mange højhuse var beklædt med brandfarligt materiale. Det afslører dokumenter, som det britiske medie Sky News har set, fra brandtilsynet, BRE Global, til den relevante styrelse. Foto: /ritzau/AP/David Mirzoeff/arkiv
/ritzau/AP/David Mirzoeff/arkiv
Brandmyndighed rapporterede om brandfare i britiske bygninger, men lagde også op til, at intet skulle gøres.
Den britiske regerings brandtilsyn rapporterede i 2016, at mange højhuse var beklædt med brandfarligt materiale.
Det afslører dokumenter, som det britiske medie Sky News har set, fra brandtilsynet BRE Global til den relevante styrelse.
Den samme brandmyndighed slog dog fast, at de gældende anbefalinger var "dækkende". Det vil sige, at BRE Global lagde op til, at der bortset fra et par "uheldige tilfælde" ikke umiddelbart skulle gøres noget.
Efter en stor brand i London-højhuset Grenfell Tower i forrige uge har myndigheden dumpet beklædningen af mange højhuse over hele kongeriget.
Mindst 79 mennesker menes at være omkommet i branden. Den brød ud 14. juni i et defekt køleskab. I løbet af kort tid spredtes flammerne til det meste af højhuset på 24 etager.
Årsagen til den hurtige spredning var blandt andet en brandfarlig facadebeklædning, der blev lagt på under en istandsættelse. Desuden var isoleringsmateriale med til at sprede branden, der brød ud om natten.
I sidste uge slog den britiske regering fast, at brandfarlige facader skulle fjernes på alle højhuse.
75 højhuse er blevet udpeget af BRE Global. Ændringer af facader er allerede sat i gang.
Efter branden i Grenfell Tower har producenter stoppet salg af den type isolerings- og facademateriale, som sad på den nu udbrændte bygning i London.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet