Den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula, ser meget gerne, at hans amerikanske kollega, Barack Obama, deltager ved klimatopmødet i København i december.
De to præsidenter skal mødes inden for den nærmeste fremtid, og her vil Lula opfordre Obama til at komme til København under de sidste dage af topmødet i FN-regi.
- Vi opnår måske ikke en aftale på grund af mangelfuld globalt lederskab, siger Lula fredag i en kommentar i avisen Financial Times og fortsætter:
- Diskussionen er blevet overladt til rådgivere, men det er bedre, at de, der siger ja eller nej, er premierministre eller præsidenter.
Lulas udmeldinger kommer oven på, at EU-forhandlere inden for klimaområdet har udtrykt, at der givetvis ikke vil blive indgået en klimaaftale i København. Også den britiske klimaminister, Ed Miliband, er bekymret.
- FN-forhandlingerne går for langsomt fremad, og de går ikke godt, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde