Brasiliansk lov skal begrænse reservater: Protester bryder ud
Demonstranter blokerer motorvej med brændende dæk og bue og pil i Brasilien i protest mod lov, der vil begrænse reservater tilhørende personer fra den oprindelige befolkning. Foto: Ettore Chiereguini/Ritzau Scanpix
Grupper af personer fra den indfødte befolkning har varslet protester over lovforslags første godkendelse.
I Brasilien har underhuset i landets kongres tirsdag aften lokal tid godkendt et lovforslag om at begrænse anerkendelsen af nye reservater tilhørende den oprindelige befolkning.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det betragtes af miljø- og menneskerettighedsforkæmpere som et tilbageslag efter intenst pres fra landbrugslobbyen.
Vedtagelsen kommer kort tid efter, at grupper i protest mod forslaget blokerede en motorvej og brændte dæk. 283 stemte for forslaget, mens 155 stemte imod.
Udenfor storbyen São Paulo blokerede demonstranter en stor motorvej med dæk i flammer. Politiet svarede herefter igen med tåregas.
Grupper fra den oprindelige befolkning har planlagt en uges protester udenfor kongresbygningen i hovedstaden Brasília.
Loven kommer ikke nødvendigvis til at påvirke allerede eksisterende reservater. Den kan påvirke hundredvis af reservater, der er under vurdering.
Underhuset i den brasilianske kongres hastebehandlede forslaget efter pres fra landbrugets lobby.
Etableringen af reservater giver den oprindelige befolkning juridisk beskyttelse. Det kan eksempelvis forhindre ulovlig skovhugning eller ulovlige landinvasioner.
Ifølge Reuters steg forekomsten af disse, mens den tidligere ultrahøjreorienterede præsident Jair Bolsonaro sad på magten.
Han gik ind for kommercielt landbrug og minedrift på landjord anerkendt som reservat.
Lovforslaget skal endnu godkendes i den brasilianske kongres' andet kammer, Senatet. Herefter skal præsident Lula underskrive den.
Præsidenten har mulighed for at nedlægge veto. Støtten til forslaget kan dog i Kongressen være så stor, at præsidentens veto kan underkendes.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde