Brasilianske fanger trænede kat til at smugle
En hvid kat er blevet taget på fersk gerning i at forsøge at smugle blandt andet en mobiltelefon og savklinger ind til indsatte i et fængsel i det nordøstlige Brasilien.
Det skriver flere brasilianske medier lørdag.
- En betjent så katten og gik over for at se nærmere på den, for der var noget helt forkert ved den, siger Marcelo Avelino, tillidsmand for fængselsbetjentene, til avisen O Globo.
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at nogen havde tapet en lille taske fast på katten.
Tasken var fyldt med diverse remedier, som det ikke er tilladt for fangerne at have i deres celler.
Foruden en mobiltelefon og savklinger fandt fængselspersonalet blandt andet små hovedtelefoner, et hukommelseskort, oplader til mobiltelefonen samt bor, der kan bruges til at grave tunneler.
Katten er ofte blevet set i og omkring Arapiraca-fængslet, hvor den går frit ind og ud af porten.
En af fængselsbetjentene, Luiz de Oliveira Souza, siger til netavisen G1, at de indsatte har taget sig af katten, og at familiemedlemmer til fangerne ofte har taget dyret med hjem, efter de har været på besøg.
- Vi var meget overraskede over fangernes nye taktik, siger Souza og tilføjer, at der ikke er tvivl om, at fangerne har trænet katten til både at vende tilbage til fængslet og til at kunne bære en mindre vægt.
Det lokale politi er nu i færd med at undersøge sagen, som samtlige 263 indsatte foreløbigt betragtes som mistænkte i, skriver brasilianske medier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned