Brasilien forbinder vanskabte babykranier med zikavirus
Brasilien ser en forbindelse med over 500 tilfælde af microcephali og zikavirus.
De fleste af 508 bekræftede tilfælde af sygdommen microcephali er forbundet med zikainfektioner, oplyser Brasiliens sundhedsministerium onsdag.
Myndighederne er nu så overbevist om sammenhængen mellem sygdommen og virusset, at man ikke længere vil opdatere den fortløbende undersøgelse af forbindelsen mellem zika og microcephali.
Der har i de seneste dage været rejst tvivl om, hvorvidt det myggebårne zikavirus reelt har en forbindelse til microcephali, som viser sig ved, at babyer fødes med unormalt små kranier.
De små kranier kan betyde udviklingsproblemer hos børnene, og blandt de konkurrerende teorier har været, at sygdommen skyldtes et insektmiddel.
Tidligere på dagen onsdag lød det fra ministeriet, at 4443 mennesker var smittet af den sjældne sygdom. I sidste uge var tallet 4314.
Ved samme optælling i sidste uge lød det, at laboratorietest havde vist, at 41 tilfælde af microcephali også havde forbindelse til zika.
Nu siger ministeriet, at det ikke længere vil opdatere tallet med, hvor mange tilfælde af den frygtede kraniesygdom, der har et link til zikavirusset. For Sundhedsministeriet vurderer, at de fleste af de mødre, hvis babyer er født med microcephali, har zika.
Man undersøger stadig, om man kan dokumentere en forbindelse mellem microcephali og zika hos 3935 tilfælde af kraniesygdommen i Brasilien.
Zikavirusset har nu spredt sig til flere end 30 lande, især i Syd- og Mellemamerika.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har netop fremlagt en plan for, hvordan man skal bekæmpe zika.
I planen lyder det, at der er behov for mere forskning i, hvordan zikavirusset spreder sig, og at der skal sættes gang i en hurtigere udvikling af vacciner.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde