Når det næste verdensmesterskab i fodbold skal afgøres, sker det i Brasilien i 2014.
Men måske kommer det ikke til at ske under de forhold, som Brasilien regnede med, da landet påtog sig værtsskabet.
- Jeg tror ikke, at Brasilien bliver 100 procent klar. Af de 12 stadioner, der skal bruges, vil måske 10 være klar, siger Brasiliens tidligere fodboldstjerne Romario i et interview med magasinet Istoe.
- Hvad angår det offentlige transportsystem, så vil ingen af de involverede byer nå at blive helt færdige, tilføjer Romario, der har skiftet karrieren på grønsværen ud med en karriere som parlamentariker for Brasiliens Socialistiske Parti (PSB).
Romario advarer også om, at udgifterne til VM overskrider de 44 milliarder dollar, som det tidligere blev antaget skulle investeres op til den store begivenhed.
Nu ventes det, siger Romario, at blive 55,5 milliarder dollar - over 320 milliarder kroner.
I slutningen af 2011 sagde sportsminister Aldo Rebelo ellers, at alle 12 stadioner nok skulle blive færdige til tiden.
Romario, der var angriber for såvel det brasilianske landshold som for en række førende klubber i Europa, har ry for at være kontroversiel.
Han har også været kritisk over for både Fifa og arrangørerne af VM-slutrunden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker