Brasilien sigter 21 minefolk for jordskreds-tragedie
Beboere langs Rio Doce forsøgte at beskytte en del af fiskebestanden mod det forurenende spildevand ved at lave midlertidige fiskebassiner ved floden. Foto: AP/Leo Correa
AP/Leo Correa
19 mennesker omkom i mudderskred, da dæmning brød sammen. De anklagede risikerer op til 54 års fængsel.
Brasilianske myndigheder har torsdag anklaget 21 personer for uagtsomt manddrab og miljøforbrydelser i forbindelse med et dæmningskollaps, som i november sidste år kostede 19 mennesker livet.
Det skriver Reuters.
Før sagen kommer for retten, skal en dommer godkende anklagerne.
Strafferammen går op til 54 års fængsel, oplyser anklager Jose Adericido Leite Sampaio på et pressemøde i byen Belo Horizonte.
Ud over tabet af menneskeliv anses ulykken for at være den største miljøkatastrofe i Brasiliens historie ifølge Reuters.
Millioner af ton mudret spildevand fra en mine begravede og udslettede flere landsbyer, efter at en dæmning brød sammen.
Dæmningen skulle holde spildevand fra en jernmalmsmine tilbage.
Minen ejes af det australske BHP Billiton sammen med de brasilianske selskaber Vale og Samarco.
Samtlige anklagede er nuværende eller tidligere ledende medarbejdere i selskaberne.
De tre selskaber afviser anklagerne, oplyser det australske ABC News.
Et ingeniørfirma, der certificerede dæmningen som sikker, er også anklaget i sagen.
Jose Adericido Leite Sampaio siger på pressemødet, at direktører hos Samarco var klar over, at dæmningen kunne briste. Men de ignorerede risikoen og prioriterede profit, påstår han.
Ulykken skete nær byen Mariana i den sydøstlige del af Brasilien.
Omkring 600 beboere i området blev efter dæmningskollapset evakueret af de lokale myndigheder.
Enorme mængder spildevand, der var farvet rødt af mineaffald såsom metalspåner og kemikalier, flød ud i en Brasiliens største floder, Rio Doce.
Før spildevandet løb ud i Atlanterhavet, dræbte det fisk og andre levende organismer i floden. Vandforsyningen langs flere hundrede kilometer af floden blev desuden forurenet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde