Den terrorsigtede Anders Behring Breivik befinder sig i Oslos byret, hvor han afventer det retsmøde, der begynder kl. 11.
Det bliver det første åbne retsmøde med Breivik, efter at han den 22. juli begik massakren i Oslo og på øen Utøja. 77 mennesker blev myrdet.
Brevik blev kørt fra Ila-fængslet i Bærum omkring kl. 09.15 i en hvid bil og ankom til byretten små tre kvarter senere.
Retsmødet drejer sig om fortsat varetægtsfængsling af Breivik. Anklagemyndigheden begærer ham varetægtsfængslet i yderligere 12 uger.
Han har foreløbig siddet 16 uger i varetægtsfængsel.
I byretten i den norske hovedstad er der trængsel. Der er plads til omkring 300 mennesker i retssalen, og af dem vil mindst 48 være blandt andet overlevende og pårørende
Dertil kommer masser af pressefolk. Ifølge byrettens oplysninger drejer det sig om omkring 170 journalister og fotografer fra både Norge og udlandet.
Ifølge Breiviks forsvarere har den terrorsigtede sagt, at han ikke regner det for usandsynligt, at han bliver skudt i forbindelse med sin første offentlige optræden siden massakren.
Flere pårørende har udtrykt frygt for, at Breivik vil benytte det åbne retsmøde som en talerstol for sine ekstremistiske synspunkter.
Som udgangspunkt har presse og tilhørere ikke tilladelse til at referere fra retsmødet, men referatforbuddet kan ophæves af dommeren.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker