Den drabs- og terrortiltalte højreekstremist blev fredag konfronteret med spørgsmål om sin egen tilregnelighed, som er et hovedtema for straffesagen mod nordmanden, der tog 77 menneskeliv sidste sommer.
- Denne sag er meget enkel. Jeg er ikke et psykiatrisk tilfælde. Jeg er tilregnelig, lyder det fra Brevik ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
- Jeg forstår, at det i en så fredelig nation som Norge er vanskeligt at se forskellen på politisk ekstremisme og galskab, tilføjer han fra anklagebænken i Oslo Byret.
Breivik omtaler sig selv som "fodsoldat for den konservative revolution" og startede i år 2006 med at blokere sine egne følelser, så han var i stand til at gennemføre sin grusomme terroraktion, lyder det.
- Jeg vil bryde sammen mentalt, hvis jeg fjerner de skjold, jeg har bygget op og vedligeholder hver dag, forklarede Breivik
Den 10 uger lange straffesag mod Breivik begyndte mandag, og her fastslog hans ledende forsvarsadvokat, Geir Lippestad, at det vigtigste er at få den anklagede kendt tilregnelig.
Der er lavet to retspsykiatriske rapporter om Breiviks sindstilstand. Den ene siger, at han er utilregnelig, den anden at han er tilregnelig.
Breivik - som i øvrigt på førstedagen af retssagen sagde, at han ikke anerkender Norges ret - vil kendes tilregnelig.
Han mener, at hans handlinger var politiske og ideologiske: Massemordet skete i forsvar for Norge og Vesten mod muslimsk kultur og indvandring, lyder det.
Det paradoksale i den tragiske sag er, at mange pårørende til de mennesker, han har myrdet, og overlevende fra massakren er enige med ham. De håber, at den 33-årige Breivik dømmes tilregnelig, så han kan få en fængselsstraf.
Finder retten, at han er utilregnelig, kan han dømmes behandling, og så er det psykiatere, der afgør, om han er rask nok til at blive løsladt.
I byretten i Oslo sidder fire psykiatere og følger med i, hvordan Breivik opfører sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde