Planen var at tage hende til fange og læse en dødsdom op for hende, inden han skar halsen over på hende. Det skulle foregå foran et snurrende videokamera, så videoen efterfølgende kunne distribueres på nettet.
- Jeg ville gøre nøjagtig det samme, som du ser på jihadistvideoer, forklarer Breivik om den improviserede standret, han havde planlagt. Han omtaler det som et "overordentlig potent våben" i psykologisk krigsførelse.
- Men hvem skulle være dommer, ønsker anklager Inga Bejer Engh at få at vide.
- I dette tilfælde ville det være mig, siger han og tilføjer, at en sådan henrettelse på Utøya ville være en helt enestående situation.
Da Engh går ham nærmere på klingen, forsøger han at sige ordret, hvad han ville have læst op, inden han tog livet af den tidligere statsminister.
Det omfatter en præsentation af ham selv som repræsentant for "den antikommunistiske og antiislamistiske modstandsbevægelse" og anklager om, at Brundtland har begået forbrydelser mod "den norske etniske gruppe".
I Breiviks øjne gør dette Brundtland medskyldig i, at hans "søstre bliver voldtaget af muslimer". For dette og for hendes rolle i det, han kalder dekonstruktionen af Norges kultur og folk, mener han, at hun fortjener dødsstraf.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde