Breivik kæmper for studiedrømmen: Mangler stadig point
Terrordømte Anders Behring Breivik må sande, at kvalifikationerne stadig ikke rækker til at komme til at studere statskundskab på Universitetet i Oslo.
Årsagen er, at han mangler en matematikeksamen på gymnasialt niveau.
Det har vakt national og international opmærksomhed, at den dømte massemorder ønsker at læse på universitetet og derfor har søgt optag.
Det står dog klart, at Breivik endnu ikke har nok point til at sikre sig en studieplads. Derfor har han brugt hele sommeren på at terpe matematik i sin celle, skriver den norske avis Dagbladet.
Ifølge Breiviks advokat Vibeke Hein Bæra er han endnu ikke kommet så langt, at han har været til eksamen i matematik.
Breivik droppede ud af Oslo Handelsgymnasium i begyndelsen af 3.g, og han har dermed ikke nogen grundlæggende studiekompetence. Men han har læst flere fag op, mens han har siddet i fængsel.
Hvis han lykkedes med at kvalificere sig til studierne i fremtiden, vil han dog ikke være at finde hverken på læsesale eller i auditorier. Han vil skulle læse alt fra cellen, hvor han også skal tage sine eksaminer.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned