Anders Behring Breivik ringede selv til politiet fra øen Utøya, hvor han den 22. juli skød løs på nordmænd på sommerlejr og dræbte mindst 69.
Det har Breivik ifølge sin advokat, Geir Lippestad, forklaret politiet under afhøring.
Lippestad siger, at han ikke er bekendt med indholdet af samtalen.
- Han har forklaret, at han ringede til politiet, siger advokaten til Aftenposten.no.
Flere af ofrene på Utøya ringede også til politiet, men mange samtaler kom ikke igennem på grund af stor trafik på mobilnettet.
Det franske nyhedsbureau AFP påpeger, at nogle vidner og overlevende har forklaret, at de hørte Breivik tale i telefon eller i walkie-talkie.
Breivik har erkendt, at det var ham, der den 22. juli sprængte en bombe i den norske hovedstad, Oslo, hvor otte mennesker blev dræbt.
Han tog videre til Utøya, hvor han så skød løs på de hundredvis af mennesker på øen, indtil politiet kom til stedet og anholdt ham.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned