Noget kunne tyde på, at den terrorsigtede Anders Behring Breivik handlede helt på egen hånd, da han fredag begik to terrorangreb i Norge.
I sit såkaldte manifest på mange hundrede sider fremhæver Breivik nemlig fordelene ved at arbejde alene.
- Den gamle talemåde om, at skal du have noget gjort, så skal du gøre det selv, er relevant her, skriver Breivik få timer før angrebet.
På dansk hedder den talemåde: "selvgjort er velgjort", og det kan kaste et vist lys over Breiviks ugerning.
Lørdag var det fremme, at øjenvidner til massakren på Utøya, hvor 85 mennesker blev slagtet af massemorderen, talte om endnu en mulig gerningsmand.
Men skal ordlyden i Breiviks manifest lægges til grund, så har han altså handlet helt på egen hånd. Han fremhæver selv fordelene ved at arbejde alene.
Ved at handle på egen hånd, mindsker man risikoen for at blive afsløret i planlægningen. Man sender hverken mails eller ringer til sine kumpaner, og det reducerer politiets muligheder for at bryde ind.
Breivik advarer dog om de farer, der kan være ved at isolere sig for meget. Blandt andet risikerer man at miste dem, man har omkring sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker