Under afhøringerne har Breivik fortalt om flugtplanerne. Han studerede instruktionsvideoer på YouTube for at lære at styre et Cessnafly og fandt brugermanualer på flere hjemmesider.
- Det, der er vanskeligt, er at lande. At lette og holde flyet i luften er ikke vanskeligt, har Breivik fortalt under afhøringerne.
Breiviks flugtplaner var inspireret af terroristen med dæknavnet Sjakalen, som i 70'erne og 80'erne var en af verdens mest frygtede og eftersøgte terrorister.
Breivik har forklaret, at han ville bruge en specialdesignet pose til at medbringe ekstra brændstof i flyet. På den måde ville rækkevidden teoretisk blive udvidet til at nå lande som Hviderusland, Moldova og Serbien.
Sidstnævnte er sammen med Armenien og Israel nævnt som venligtsindede lande i Breiviks manifest.
- Breivik har sagt, at han overvejede at flygte og talte om at komme til et venligsindet land med fly. Han gik dog bort fra planen igen og konkluderede, at Utøya var sidste stop, siger informationsmedarbejder Roar Hansen fra Oslo politi.
Breivik kom frem til, at det ville være vanskeligt at komme væk i live og har under afhøringerne gjort det klart, at han under alle omstændigheder regnede med at blive udleveret efter pres fra vestlige lande, siger Roar Hansen.
Psykiater Jon Geir Høyersten mener, at flugtplanerne bekræfter Breiviks storhedsvanvid og siger mere om hans eget syn på sig selv, end om han er psykotisk eller ej.
- Et sådant selvbillede er et centralt træk ved en alvorlig personlighedsforstyrrelse, siger Høyersten.
Breiviks tanker tegner et billede af fantasteri og mangel på realisme. På den anden side har der været barske realiteter i de forbrydelser, han har begået, siger Høyersten, der ofte bruges om psykiatrisk ekspertvidne i straffesager.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde