Sådan var hensigten med bomben, som Anders Breivik detonerede midt i Oslos regeringskvarter sidste sommer.
Det fortæller den drabs- og terrortiltalte nordmand torsdag eftermiddag fra anklagebænken i Oslo Byret.
- Det primære mål var at dræbe hele regeringen, inklusiv statsministeren, lyder det fra Anders Breivik ifølge NRK.
Otte mennesker døde efter eksplosionen fra Breiviks hjemmelavede gødningsbombe, der vejede omkring 950 kilo.
Den ødelagde "høyblokken" midt i Oslos centrum, der rummede Norges stats- og justitsministerium, samt en række andre regeringsbygninger.
- Høyblokken er det mest attraktive politisk mål i Norge. Det er en kendt sag, siger Breivik torsdag fra anklagebænken i Oslo Byret.
Højreekstremisten overvejede også at bombe Arbejderpartiets hovedkvarter og det norske kongeslot.
- Det første mål var regeringskvarteret. Det andet var Arbejderpartiets hovedkontor, og det tredje var jeg meget usikker på, lyder det fra Breivik ifølge NRK.
- Jeg landede på slottet som mit tredje mål - på et tidspunkt når kongefamilien ikke var til stede. At skade dem ville være uacceptabelt, tilføjer han.
Breivik endte dog med at holde sig til et enkelt bombeangreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde