Og selvom Breivik lovede at nedtone sin retorik, måtte dommeren i sal 250 i Oslo Byret flere gange bryde ind og afbryde den terrortiltalte nordmand, mens han læste op fra sine 13 nedskrevne A4-sider, der havde karakter af et ideologisk kampskrift.
Her kaldte han blandt andet de unge mennesker fra den socialdemokratiske ungdom, som han slog ihjel med koldt blod, for hjernevaskede og indoktrinerede.
Det provokerer mange af de pårørende efter massakren.
- Det er o.k., at han får lov at forklare sig. Det er en vigtig side ved denne sag. Alligevel mener vi, at det gik over stregen, da han begyndte at snakke om de dræbte, siger bistandsadvokat Siv Hallgren til NTB.
- Grænsen gik, da han begyndte at snakke om det, som gik på de dræbtes eftermæle, tilføjer hun.
Siv Hallgren fortæller, at hun har fået mange negative reaktioner på, at Breivik fik lov at holde sin lange, politiske tale i byretten.
Samme melding kommer fra en anden bistandsadvokat i sagen, Mette Yvonne Larsen.
- Flere af mine klienter forstår ikke, hvorfor Breivik kunne forsætte så længe med sin forhåndsskrevne erklæring, siger hun til NRK.
Trond Henry Blattmann, leder af den nationale støttegruppe i Norge efter massakren 22. juli, har følgende reaktion på Breiviks forklaring i retten:
- For mig er han ikke en politisk aktør. Han er en massemorder, og det er det, han skal dømmes for, siger Blattmann til avisen VG.
Frokostpausen i retsmødet sluttede klokken 12.30, og nu er udspørgningen af Breivik startet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde