Det vigtigste er, at han aldrig kommer til at skade nogen igen.
Det siger Norges nationale støttegruppe i kølvandet på den retspsykiatriske rapport, som har kortlagt Anders Behring Breviks mentale helbred.
I stedet for en fængselsstraf står Breivik nu over for tvungen psykiatrisk behandling, men det må ikke åbne en kattelem for, at den terrorsigtede nordmand på et tidspunkt kan vende tilbage til samfundet igen, mener ofrene.
- Vi, som er ramt, ønsker ikke, at Brevik skal kunne få mulighed for at skade samfundet igen, udtaler støttegruppens leder, Trond Blattmann.
- Hvis han ikke kan dømmes til fængselsstraf, håber vi alligevel, at retsprocessen vil give os tryghed for, at han ikke komme ud tidligere, end hvis han var blevet erklæret tilregnelig af de psykiatrisk sagkyndige, tilføjer han.
Ifølge mentalundersøgelsen lider Brevik af paranoid schizofreni og undgår derfor efter alt at dømme en fængselsstraf. I stedet venter en tvungen behandling.
Men den norske statsadvokat Inga Bejer Engh oplyser på et pressemøde tirsdag, at Breivik fortsat kan holdes indespærret, selvom han skulle blive erklæret psykisk frisk.
Det kræver, at han fortsat udgør en fare for samfundet, lyder det.
Det videre forløb i Brevik-sagen er nu, at den retsmedicinske kommission tager stilling til mentalundersøgelsen af Brevik, som to retspsykiatriske eksperter står bag.
En udtalelse, som enten støtter eller bestrider konklusionerne, ventes før jul, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde