Brexit får skyld for faldende tillid i tysk erhvervsliv
Tysk erhvervstillidsindeks falder til 108,3 i juli fra 108,7 i juni. Britisk farvel til EU spiller en rolle.
Briternes beslutning om at forlade EU får skylden for, at pulsen i det tyske erhvervsliv falder en smule. Men også de seneste angreb i landet vil kunne påvirke tilliden i negativ retning, spår en økonom.
Det tyske erhvervstillidsindeks Ifo er faldet til 108,3 i juli fra 108,7 i juni.
- Det skyldes noget lavere forventninger hos virksomhederne. Bedømmelsen af den aktuelle situation er omvendt en smule bedre. Den tyske økonomi beviser sin modstandskraft, siger Ifo-chef Clemens Fuest.
Analytikere havde regnet med et fald.
Både før og efter brexit-afstemningen 23. juni har internationale organisationer som Den Internationale Valutafond advaret om store negative konsekvenser af en britisk afsked med EU.
Brexit vil sandsynligvis mindske den tyske vækst med 0,1 procentpoint, vurderer Klaus Wohlrabe, som er økonom hos Ifo.
Væksten i Europas største økonomi vil dermed - ifølge skøn - ende på 1,7 procent i år. Tidligere lød skønnet fra Ifo, at væksten vil blive 1,8 procent.
Han tilføjer, at de seneste angreb i Tyskland også kan tvinge indekset i negativ retning.
Det tyske Ifo-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker