Brite bliver Natos ny mand i Afghanistan

Den britiske ambassadør i Afghanistan, Mark Sedwill, bliver udnævnt som Natos nye civile repræsentant i landet og får ansvar for at koordinere det civile og militære samarbejde.

Det bekræfter diplomater og embedsmænd i forsvarsalliancen over for nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, ventes senere tirsdag at offentliggøre udnævnelsen på en pressekonference.

Sedwill kommer til at arbejde tæt sammen med den øverstkommanderende for Natos styrker i Afghanistan, general Stanley McChrystal, om civil hjælp og udviklingsarbejde.

Mark Sedwill har været Storbritanniens ambassadør i Afghanistan i et års tid.

/ritzau/Reuters

Storbritanniens ambassadør i Kabul, Mark Sedwill, bliver Natos nye civile repræsentant for Afghanistan, siger kilder i Nato.

Offentliggjort Sidst opdateret