Kina holder fast i planerne om at henrette den britiske statsborger, Akmal Shaikh, senere på måneden.
Det på trods af, at Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, har bedt sin kinesiske kollega, Wen Jiabao, om at omstøde beslutningen.
- Vi kan bekræfte, at de kinesiske myndigheder har informeret os om, at Akmal Shaikh står foran at blive henrettet den 29. december. Vi er alarmerede og dybt bekymrede over disse nyheder, siger en talsmand for det britiske udenrigsministerium.
Akmal Shaikh er dømt for besiddelse af fire kilo heroin. Han blev anholdt i byen Urumqi i det vestlige Kina tilbage i 2007.
Både diverse menneskerettighedsorganisationer og den britiske regering har forsøgt at få ændret dommen over Shaikh, da de påpeger, at han er psykisk syg, og at han er blevet narret til at besidde narkotikaen.
Det britiske udenrigsministerium mener således, at de kinesiske myndigheder ikke har taget højde for Shaikhs mentale tilstand i domfældelsen.
Et forhold, som Gordon Brown ligeledes understregede i sin samtale med Wen Jiabao.
- Det er dybt beklageligt, at det mentale helbred ikke har haft betydning for den endelige dom på trods af anmodninger fra Shaikhs advokat og gentagne udmeldinger fra premierministeren, ministre, medlemmer af oppositionen ligeså vel som EU, siger talsmanden videre.
- Vi vil nu bruge de næste par dage på at genoptage og intensivere vores appel til de kinesiske myndigheder om en mildere straf, fastslår talsmanden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde