Britisk politi har anholdt fem mænd under anti-terrorlovgivningen i nærheden af et nedlagt atomkraftværk.
Umiddelbart er der ingen sammenhæng med Osama bin Ladens død, lyder den første vurdering.
- På dette tidspunkt er vi ikke bekendt med nogen forbindelse til de seneste begivenheder i Pakistan, siger politiet i en erklæring.
Mændene blev stoppet i en bil i nærheden af et atomværk i Cumbria i det nordvestlige England mandag eftermiddag.
De bliver flyttet til et fængsel i Manchester i det nordvestlige England, hvor politiets antiterrorenhed vil overtage efterforskningen.
Storbritannien er i højeste beredskab, efter amerikanske specialstyrker dræbte al-Qaeda-leder Osama bin Laden i en razzia i Pakistan sent søndag.
Sellafield er det største nukleare anlæg i Europa, og størstedelen af Storbritanniens plutonium bliver opbevaret på værket.
Anlægget åbnede i 1947 og Calder Hall, det første atomkraftværk til produktion af elektricitet i kommercielt omfang, åbnede på pladsen i 1956.
Calder Hall lukkede i 2003, og arbejdet på Sellafield fokuserer nu på at demontere gamle atomreaktorer. Derudover oparbejder de brugt nukleart brændsel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker