Det er langt fra så typisk for briterne at drikke alkohol som at drikke te. Men en god portion af briterne mener alligevel, at druk hører med til deres nationalkarakter.
I en meningsmåling lørdag i anledning af Englands nationaldag er den britiske befolkning blevet spurgt, hvad der er typisk for den britiske nationalkarakter.
Her svarer 60 procent, at det at drikke te er meget typisk for briterne. Næsten lige så mange siger, at det at tale om vejret hører med til nationalkarakteren.
40 procent siger, at den såkaldte "stiff upper lip"-mentalitet - at holde masken trods modgang og problemer - er typisk for briterne, mens 32 procent siger, at det samme er støtte til kongefamilien.
På femtepladsen kommer så druk i udlandet. 28 procent svarer, at det er typisk for briter, at de drikker sig fulde, når de er i udlandet.
- Vores undersøgelse afslører, at det er svært at slå ned på, hvad det betyder at være britisk, siger James Endersby, chef for Opinium Research.
- Der er adskillige stereotyper på listen sammen med mere personlige karakteristika. Det viser, at det at være britisk er en kompleks blanding af karakteristika, tilføjer han.
I øvrigt ved blot 48 procent af de adspurgte, at England fejrer sin nationaldag, Skt. George-dagen, den 23. april.
Men 57 procent ved, at irerne fejrer deres nationaldag, Skt. Patricks-dagen, den 17 marts.
Tilsvarende målinger i den britiske provins Nordirland siger, at 100 procent af befolkningen kender datoen for Skt. Patricks-dagen.
Selv om et flertal af englænderne ikke kender datoen for deres nationaldag, siger 61 procent af dem, at de regner sig for englændere snarere end for briter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned