Briter foreslår stop for fri bevægelighed for EU-arbejdere
Lækket brexit-dokument siger, at indvandring til Storbritannien skal stille borgere bedre, ikke indvandrerne.
Den britiske regering vil gøre ende på arbejdskraftens frie bevægelighed, når brexit er en realitet.
Det skriver avisen The Guardian på baggrund af et lækket dokument fra regeringen.
Med forskellig indgreb skal antallet af dårligt uddannede indvandrere fra andre EU-lande bringes ned, hedder det.
Indenrigsministeriet i London har ikke været tilgængelig for en kommentar om indholdet i dokumentet.
The Guardian skriver, at dokumentets ordlyd endnu mangler at blive blåstemplet af premierminister Theresa May og hendes topministre.
- Sagt ligeud, så betyder det, at for at være værdifuld for landet som helhed, så skal indvandring ikke bare komme indvandrere til gavn, men også gøre eksisterende borgere bedre stillet, lyder avisens analyse.
Dokumentet indeholder også et udkast til en gradvis indføring af et ny system for indvandring. Det vil afslutte de fleste europæers ret til at slå sig ned i Storbritannien.
Der skal indføres skrappe restriktioner på retten til at få medlemmer af familie med til Storbritannien.
Dokumentet er det første bud fra regeringen på, hvordan man vil løse det sprængfarlige emne indvandring. Den britiske udtræden af EU ventes at blive en realitet i marts 2019.
Dokumentet ventes at blive mødt med applaus fra den hårde kerne på brexitfløjen, skriver The Guardian.
EU-Kommissionen har tidligere sagt, at uden fri bevægelighed for EU-borgere, så er det udelukket, at Storbritannien kan forblive en del af det indre marked og toldunionen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde