En diplomat fra den russiske ambassade er udvist fra Storbritannien, og til gengæld har Rusland udvist en britisk diplomat.
Det oplyser den britiske regering.
Den russiske diplomat i London blev udvist den 10. december efter "klare beviser" på, at den russiske efterretningstjeneste har bedrevet arbejde rettet mod britiske interesser.
Rusland krævede torsdag i sidste uge en britisk diplomat udvist.
Ifølge regeringen i London er de to diplomater nu i deres hjemlande.
Tidligere på måneden beskyldte den russiske regering Storbritannien for at lide af "paranoid spionmani" efter anholdelsen af en russiskfødt rådgiver for et britisk parlamentsmedlem.
Rusland lod forstå, at anholdelsen kan skade mulighederne for at forbedre forholdet mellem de to lande.
Rusland og Storbritannien har forsøgt at tilnærme sig, efter at relationerne frøs til is efter mordet på den afhoppede russiske efterretningsagent Aleksander Litvinenko i 2006. Han blev forgiftet med et radioaktivt materiale i London, og meget har peget på, at den russiske efterretningstjeneste stod bag.
Premierminister David Cameron har sagt ja til at besøge Rusland næste år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker