Sundhedsarbejdere, brandmænd, lærere og offentlige ansatte demonstrerede tirsdag foran det britiske parlament i protest mod de forventede nedskæringer på de offentlige budgetter, som vil blive offentliggjort onsdag. Det rapporterer BBC.
Fagforeninger håber med dagens demonstration af kunne påvirke medlemmer af parlamentet til at gå imod de ventede nedskæringer.
Fagforeninger frygter, at henved en million bliver afskediget som følge af regeringens nedskæringer.
Det formodes, at alle ministerier skal gennemføre nedskæringer på op til 25 procent.
Regeringen har allerede gennemført store nedskæringer, men det er ikke nok til at nedbringe et stort underskud på den britiske finanslov. Blandt andet er der indført stop for alle lønforhøjninger for offentligt ansatte og nedskæringer i pensionen.
- Det er vort mål at skabe en alliance mellem alle offentlige ansatte for at stoppe fastfrysningen af lønnen, beskytte vor pension og stoppe nedskæringerne. Vi bliver flere, der demonstrerer, siger Dave Prentis, formand for fagforeningen Unison.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker