Tre britiske militærenheder skal udspørges om deres handlinger efter forlydender om, at de har været involveret i angreb mod civile afghanere.
To tredjedele af briternes drab på civile inkluderer soldater fra de tre militærenheder, skriver avisen The Guardian, der har søgt aktindsigt i forsvarsministeriet, der har frigivet information om 21 sager.
Dokumenterne viser, at soldater fra regimentet Cold Stream Guards skød fire civile i Kabul i løbet af fire uger, mens britiske marinesoldater dræbte og sårede otte civile på seks måneder.
En tredje enhed "The Rifles" har været involveret i tre hændelser i løbet af det sidste år.
Der er børn blandt ofrene, og i et enkelt tilfælde blev en psykisk syg mand angrebet.
Sagerne kan findes i det hemmeligstemplede materiale, som hjemmesiden Wikileaks offentliggjorde i sidste uge.
- Vi beklager dybt alle civile drab, siger en talsmand for det britiske forsvarsministerium.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker