Tro det eller lad være. Men briterne drikker mindre og mindre alkohol. Det viser nye tal fra British Beer & Pub Association (BBPA).
I 2009 faldt alkoholforbruget med seks procent, og det er det største fald siden 1948, viser BBPA's tal, der overrasker både eksperter og politikere.
- Disse tal går imod såkaldte eksperters udsagn. Tallene viser, at vi som nation drikker mindre, hedder det i en kommentar fra BBPA.
Tidligere på året har britiske sundhedsmyndigheder offentliggjort tal, der viser, at en fjerdedel af voksne briter drikker så meget alkohol, at det udgør en alvorlig risiko for helbredet.
Britiske politikere og læger har fremført, at briternes drikkeri udgør en stor belastning for den britiske økonomi. Sundhedsproblemer og kriminalitet i kølvandet på drikkeriet koster ifølge den britiske regering de offentlige kasser over 100 milliarder kroner om året.
De nye tal fra BBPA kommer en dag efter, at den skotske regering meddelte, at mindsteprisen for en genstand skal hæves til knap en femmer.
Forslaget skal begrænse drikkeriet og er beregnet til at kunne spare samfundet for mange millioner kroner i sundhedsudgifter og redde mange menneskeliv.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde