Briterne googler "Hvad er EU?" efter brexit
"Hvad er EU?" er det næsthyppigste spørgsmål om EU, som Google har registreret fra britiske brugere fredag.
Hvad betyder det at forlade EU? Hvad er EU? Hvilke lande er med i EU? Hvad sker der nu, når vi har forladt EU? Hvor mange lande er med i EU?
I nævnte rækkefølge er det top fem over de EU-relaterede søgninger, som blev foretaget på internetsøgemaskinen Google fra computere i Storbritannien, umiddelbart efter at resultatet af den britiske EU-folkeafstemning var offentliggjort fredag morgen.
Det viser en opgørelse fra Google Trends, der laver statistik over de mest populære googlesøgninger.
I timerne inden folkeafstemningen var "Hvad er brexit?" et af de hyppigst stillede spørgsmål fra britiske googlebrugere.
Google Trends oplyser ikke, præcis hvor mange gange briterne brugte søgemaskinen til at finde svar på spørgsmål om EU, kun at antallet af søgninger steg markant.
Også i andre EU-lande har der været interesse for den britiske EU-afstemning torsdag.
I Spanien er det næstmest googlede spørgsmål "Hvordan vil Gibraltar være påvirket af brexit?", mens det tredje hyppigst stillede spørgsmål fra internetbrugere i Polen er "Hvordan vil et brexit påvirke polakker i EU?", skriver Fortune Magazine.
Et af de centrale emner i den britiske valgkamp var netop indvandringen fra de nyeste EU-medlemslande i Øst- og Centraleuropa. Mange vælgere, der stemte for at lade Storbritannien forlade EU, nævnte dette emne som en vigtig årsag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned