Det siger Theresa May, den britiske indenrigsminister.
- Det er rigtigt, at vi laver noget planlægning inden for det her, siger hun til avisen Daily Telegraph.
Der er spekulationer om, at Grækenland - og muligvis også andre gældsplagede eurolande - kan blive nødt til at forlade eurosamarbejdet.
Det kan tvinge millioner af mennesker ud i arbejdsløshedskøerne og måske få dem til at prøve lykken i andre lande.
Theresa May går ikke i detaljer med, hvad Storbritannien mere konkret er i gang med.
Hver borger i EU's indre marked har ret til at søge arbejde i et andet EU-land, men der kan være midlertidige restriktioner, når det gælder nye EU-lande.
Britiske medier har spekuleret i, at nye tiltag for at kontrollere indvandring kan være, at der indføres midlertidige visa eller arbejdstilladelser.
Embedsmænd i indenrigsministeriet har afvist at kommentere oplysningerne i avisen, og en talsmand for EU-Kommissionen siger, at den skal se nogle flere detaljer om, hvad briterne vil, før den kan kommentere.
Storbritannien kan virke attraktiv på nogen, da landet i lighed med for eksempel Danmark ikke er blandt de 17 EU-lande, der har euroen som valuta.
Men så enkelt er det ikke. Eurozonen aftager 40 procent af Storbritanniens eksport, og Storbritannien faldt i årets første kvartal tilbage i recession.
Arbejdsløsheden er 8,2 procent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker