Briterne holder et minuts stilhed for attentatofre
Tirsdag klokken 12 dansk tid går Storbritannien i stå. Under et minuts stilhed vil briterne mindes ofrene for attentatet i deres hovedstad, London, lørdag aften. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
/ritzau/AP/Alastair Grant
Storbritannien holder et minuts stilhed efter angreb i London. Mange sårede er stadig i kritisk tilstand.
For tredje gang i år skal briterne holde et minuts stilhed efter et blodigt attentat.
I marts blev seks mennesker dræbt af en gerningsmand, der kørte fem ihjel på Westminster Bridge og senere dræbte en politimand.
I maj kom det store attentat ved en popkoncert i Manchester, da 22 mennesker blev dræbt.
Når briterne tirsdag 6. juni klokken 11 lokal tid (12 dansk tid) atter holder et minuts stilhed, er det for at mindes ofrene for attentatet sent lørdag.
Det rapporterer BBC.
Syv mennesker blev dræbt og 48 såret, da tre mænd bevæbnet med en varebil og knive angreb tilfældige mennesker på London Bridge og i Borough Market i den britiske hovedstad, London.
De tre blev skudt og dræbt af politiet.
BBC oplyser, at flag på officielle bygninger vil forblive på halv.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at 21 af de sårede fra attentatet er i kritisk tilstand.
De sårede behandles på fem London-hospitaler.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde