Men på fri fod er prædikanten Abu Qatada ikke. Han er i husarrest, og briterne ønsker at udvise ham i løbet af foråret.
Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har den britiske stat og Abu Qatada konstant været på kant med hinanden. I dagene efter angrebet indførte briterne en særlov, der tillod fængsling af terrormistænkte, uden at der var rejst tiltale.
Den nu 51-årige jordaner blev fængslet i 2002 og løsladt tre år senere. Senere blev han igen fængslet, men mandag fastslog en domstol, at tilbageholdelsen af ham var i strid med loven.
Men myndighederne vil konstant overvåge ham. Han skal bære en elektronisk fodlænke, må kun forlade sit hjem to timer hvert døgn og er også forment adgang til internettet og brug af mobiltelefoner.
Den britiske regering anser fortsat prædikanten for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, og de ønsker at udvise ham inden de Olympiske Lege i London i juli. Han er to gange in absentia blevet dømt for terrorvirksomhed i Jordan.
For år tilbage blev der fundet adskillige videobånd med hans hadefulde udfald mod den vestlige verden i en lejlighed i Hamburg, der husede tre af de terrorister, der deltog i angrebet den 11. september 2001.
Politiet har aldrig formået at samle beviser nok til at rejse tiltale mod Abu Qatada, som nægter at have tilknytning til al-Qaeda. Hans advokater protesterer mod briternes ønske om at udvise ham.
Sendes han til Jordan, risikerer han at blive udsat for tortur, hævder advokaterne. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog for en uge siden, at fængslingen af Abu Qatada var i strid med loven, og at han ikke skal udvises til Jordan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde