Nigerianeren Umar Farouk Abdulmutallab fik i maj nej fra de britiske myndigheder, da han søgte om visum for at rejse til Storbritannien for at studere.
I 2008 afsluttede han en uddannelse på et universitet i London, men hans ønske om at studere videre i Storbritannien blev ikke til noget, da han ikke fik lov til at rejse ind i landet, skriver The Sunday Times søndag.
Der foreligger ikke helt klare oplysninger om, hvorfor Abdulmutallab, der beskrives som en meget troende muslim, ikke fik visum. Men ifølge avisen antyder britiske embedsmænd, at efterretningstjenesten MI5 har haft ham på sin radarskærm.
Den 23-årige nigerianer er nu indlagt på et hospital i Detroit og er sigtet for at forsøge at sprænge et passagerfly i luften sent fredag dansk tid.
Det skete, da han ifølge de amerikanske myndigheder og vidner forsøgte at antænde noget sprængfarligt pulver om bord i et fly, der var ved at lande i Detroit efter at være lettet fra Amsterdam.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned