Briterne undersøger gammelt giftdrab på KGB-agent
Otte år efter Aleksandr Litvinenkos død har Storbritannien torsdag indledt en offentlig høring, der skal forsøge at finde frem til de personer, der dræbte den russiske dissident og tidligere KGB-agent.
Litvinenko blev i 2006 forgiftet med det radioaktive Polonium-210. Han beskyldte selv Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at have beordret forgiftningen, men russerne afviser beskyldningen.
Dommeren Robert Owen, der står i spidsen for den offentlige afhøring, siger torsdag, at han har en række spørgsmål til russerne, som han ønsker svar på i forbindelse med opklaringen. Samtidig oplyser han, at han vil få muligheden for at se hemmelige beviser bag lukkede døre.
Ruslands ambassadør i London, Aleksandr Jakovenko, sagde i sidste uge, at Moskva ikke vil acceptere undersøgelsens dom, hvis der fremlægges hemmelige beviser.
Britisk politi har haft den tidligere russiske spion Andrej Lugovoj som hovedmistænkt og har udstedt en arrestordre på ham samt hans tidligere kollega Dmitri Kovtun - men Moskva har nægtet at udlevere dem.
Sidste år afviste den britiske regering en anmodning om en undersøgelse af den spektakulære sag, hvor den tidligere agent blev forgiftet, da han drak te forgiftet med en sjælden radioaktiv isotop i et luksushotel i den britiske hovedstad.
Beslutningen om at indlede en offentlig høring kommer på et tidspunkt, hvor premierminister David Cameron har stillet sig spidsen som fortaler for nye sanktioner mod russerne efter den formodede nedskydning af et malaysisk passagerfly i det østlige Ukraine.
Forholdet mellem de to lande blev stærkt forværret, efter at den 43-årige Litvinenko, der havde fået britisk statsborgerskab, døde.
Litvinenko beskyldte selv Vladimir Putin for at stå bag forgiftningen af ham. Kreml har hele tiden afvist, at Rusland er involveret i sagen.
Den offentlige høring forventes først at være færdig i slutningen af 2015.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned