Briternes hestekur fortsætter trods lys forude
Den uventede gode økonomiske vækst i Storbritannien i år ventes ikke at få landets finansminister, George Osborne, til at tø op på den stramme økonomi.
Torsdag fremlægger han i parlamentet i London sin efterårserklæring, og analytikere i den britiske hovedstad venter, at finansministeren vil sige, at Storbritannien skal fortsætte med den stramme økonomi for at rydde op.
Onsdag sagde premierminister David Cameron også, at regeringen fastholder den stramme kurs for at slippe af med statens underskud i 2018, hvorefter briterne kan begynde at betale deres gæld.
- Vi har arbejdet med en langsigtet plan, og det, I vil høre i efterårserklæringen, er næste skridt i denne langsigtede plan. En langsigtet plan, som skal vende landet, få os ud af vore besværligheder med gæld og underskud og i stedet sikre arbejdspladser og fremskridt for hele folket, sagde Cameron til BBC.
Finansministeren fremsætter hvert år to erklæringer i parlamentet om status for økonomien, og efterårserklæringen er den anden i år.
Her vil Osborne præsentere parlamentet for budgetkontorets (OBR) seneste prognoser.
Analytikere venter, at OBR vil fordoble sin vækstprognose for 2013. I marts lød den på en vækst på 0,6 procent.
I oktober hævede Den Internationale Valutafond (IMF) sin vækstprognose for Storbritannien til 1,4 procent i år og 1,9 procent næste år.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde