British Airways-fly mod USA udsender alarm og vender om
Passagerfly fra London til Seattle foretog en sikker nødlanding i London lidt i seks efter teknisk problem.
Et transatlantisk passagerfly fra British Airways udsendte fredag eftermiddag en alarm godt på vej mod den amerikanske by Seattle og vendte efterfølgende om og fløj tilbage mod London.
Flyet på rute BA49 blev angiveligt ramt af et "teknisk problem", og piloten foretog en sikker nødlanding omkring 17.50 dansk tid.
Passagerflyet, en Boeing 777, vendte tilsyneladende om over Skotland og fløj derpå mod Heathrow.
På vejen kastede det angiveligt ifølge avisen Daily Mirror brændstof over havet, som det er almindelig procedure før en nødlanding.
En talsmand siger ifølge Daily Mirror, at der er tale om et "teknisk problem".
Den britiske avis skriver, at der er rapporter om problemer med "ilt i kabinen". Den oplysning er ikke bekræftet.
Flyet lettede 15.35 fra lufthavnen i London, og det vendte om et sted i luftrummet over den skotske hovedstad, Edinburgh.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned