Britisk far og søn er fundet døde på Mont-Blanc
Foto: Jean-Pierre Clatot/ Scanpix /Scanpix
Jean-Pierre Clatot/ Scanpix /Scanpix
En britisk mand og hans 12-årige søn blev søndag morgen fundet døde på Alpernes højeste bjerg, Mont-Blanc.
Det fortæller redningsmandskabet til nyhedsbureauet AFP.
Beredskabscentret modtog lørdag et opkald fra den 48-årige mand om, at sønnen var faldet ned et sted, hvor faderen ikke kunne komme til at hjælpe ham.
Redningsfolkene mistede dog kontakten og igangsatte en eftersøgning efter de to briter ud fra den smule information, de havde nået at få om, hvor de var.
- De to havde bevæget sig ind på et område, der krævede særligt udstyr, som de ikke havde, siger Patrice Ribes fra militæret i den nærliggende by Chamoix til AFP.
En helikopter spottede de to briter fra 1600 meter søndag morgen omkring klokken seks. På det tidspunkt var de begge døde.
Mont-Blanc, der ligger både i Frankrig og Italien, regnes med sine 4807 meter for at være Europas højeste bjerg. Det kræver dog, at man ikke regner de højeste bjerge i Kaukasus med.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker