Britisk far og to børn druknede på juleferie i Spanien
Den britiske familietragedie skete ved swimmingpoolen på hotel Las Lagunas de Mijas på Costa del Sol i det sydlige Spanien juleaftensdag. Foto: Jon Nazca/Reuters
Jon Nazca/Reuters
Niårig pige kunne ikke komme op af hotelpoolen. Far og søn omkom sammen med hende, da de forsøgte at hjælpe.
Tre medlemmer af den samme britiske familie er omkommet i en pool-ulykke på et feriested på Costa del Sol i Spanien.
Ulykken, der skete tirsdag eftermiddag, har kostet en far og hans to børn på 16 og ni år livet.
Ifølge de foreløbige oplysninger fik den niårige pige problemer med at komme op af poolen. Hendes bror og far forsøgte at hjælpe hende op. Men alle tre blev fundet livløse i poolen, skriver den britiske tv-station BBC.
Personalet på hotellet forsøgte at give de tre førstehjælp, men kunne ikke genoplive dem.
Heller ikke de læger og det redningsmandskab, som derpå kom til ulykkesstedet, formåede at genoplive faren og de to børn.
Øjenvidner og især moren og det tredje barn i familien får psykologhjælp.
En talsmand for politiet siger, at årsagen til ulykken endnu ikke er fastlagt. Men det kan ikke udelukkes, at der har været en fejl i pumpesystemet i den pågældende pool.
Den britiske familie havde været på juleferie i byen Mijas på Costa del Sol i det sydlige Spanien i nogle dage, da ulykken skete.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker