Britisk hadprædikant får fængselsstraf for støtte til IS
Anjem Choudary er en berygtet muslimsk leder i Storbritannien. Han har længe været en torn i øjet på briterne.
Den radikale muslimske prædikant Anjem Choudary er ved en domstol i London idømt fem et halvt års fængsel for at opfordre til at støtte til Islamisk Stat (IS), oplyser en række britiske medier.
Choudary er en af de mest berygtede muslimske ledere i Storbritannien, og han har længe været i torn i øjet på de britiske myndigheder.
I de britiske medier har han været omtalt som "hadprædikanten". Adskillige af hans tilhængere sættes i forbindelse med terrorhandlinger rundt om i verden.
Den 49-årige Anjem Choudary blev i juli i retten i Old Bailey fundet skyldig i at opfordre til støtte til IS, og det samme gjorde en af hans nærmeste medarbejdere.
Han er også kendt i udlandet. Ofte har han optrådt på tv efter islamiske attentater, hvor han argumenterer med, at vestlig politik over for muslimer og islam bærer skylden for attentaterne.
Choudary og hans medarbejder Mizanur Raham har skrevet indlæg på sociale medier, hvori de lover troskab over for "kalifatet", som Abu Bakr al-Baghdadi, leder af IS, har udråbt.
Choudary og Rahman skrev, at muslimer har pligt til at adlyde al-Baghdadi eller give ham støtte.
Begge mænd erklærede sig ikkeskyldige i terroranklager og har kaldt sagen politisk.
Mange af Choudarys tilhængere var mødt op i retten for at støtte prædikanten. Da dommeren meddelte sin beslutning, råbte de "Allahu Akbar" (Gud er stor) fra tilhørerpladserne.
Dommer Timothy Holroyde betegnede Choudary som "kalkulerende og farlig" og lagde vægt på, at den muslimske prædikant ikke har vist nogen form for anger, skriver nyhedsbureauet AFP.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned